Fortsæt til hovedindholdet
10. oktober 2013

Kirker trækker i arbejdstøjet

Næstekærlighed i praksis: Frivillige fra en række kirker tager malerpenslen, gulvspanden eller hæksaksen med, når de møder naboerne i lokalområdet.

Lindehøj Kirke i Herlev har netop vundet stiftsrådets initiativpris for deres nye projekt Gestus, hvor frivillige hjælper til i sognet med alt fra havearbejde, kørsel til lægen, malerarbejde eller dansk-undervisning for nydanskere. Kirkens ønske er at leve næstekærlighed ud i praksis. I Christianskirken og Helligåndskirken i Aarhus har de gode erfaringer med lignende arbejde, og i Kvaglund kirke, Esbjerg, er de på vej med et nyt frivilligt netværk. I alle kirkerne er det frivillige, som melder sig til at give en hjælpende hånd.

Plukker æbler og bærer flyttekasser

Peter Worm Madsen er diakonimedarbejder i Christianskirken. Han fortæller, at kirkens sociale arbejde prioriteres ekstra i år:

- Vi har et netværk af frivillige, som hver anden lørdag hjælper til i sognet, og så har vi en ad hoc gruppe, som kan træde til i løbet af ugen ved behov. Derudover inviterer vi to gange om året menigheden til en stor arbejdsdag, hvor vi udfører opgaver som rengøring og havehjælp i sognet. Han  tilføjer, at det faktisk er svært at følge med opgaverne, for der er rift om hjælpen:

- før du ringede fik jeg to opgaver ind på telefonen. Et bosted for udsatte familier, som spurgte om vi kan hjælpe en kvinde og hendes børn med at flytte og en ældre dame med dårligt knæ, som gerne vil have hjælp til at plukke æbler.

Selvom hjælpen er gratis, vil mange gerne have lov til at betale. Pengene går til kirkens julehjælp til fattige.

Handyman-ordning i Helligåndskirken

I Helligåndskirken i Aarhus koordinerer sognemedhjælper Anne Mette Mikkelsen kirkens sociale arbejde. Her tager handymen på hjemmebesøg og hjælper ældre med småopgaver som at hænge lamper op, slå søm i væggen eller tage gardinerne ned.

- Ordningen er opstået fordi vi gerne vil skabe et netværk for mænd i kirken. Kvinderne er gode til at mødes omkring kreative ting og til at være besøgsvenner, men mændene vil hellere gøre noget for folk end at sidde stille og drikke kaffe, siger hun og fortæller, at kirken annoncerer for ordningen i kirkeblad, ugeavis og på go-cards i lokalcentreret og biblioteket.

Også i Helligåndskirken vil mange gerne betale for hjælpen, og her går pengene til børn i Afrika, som kirken støtter med skolegang.

Kvaglund kirke på vej

I Kvaglund kirke i Esbjerg har de opstartsmøde sidst på måneden og håber, at de snart kan tilbyde folk i lokalområdet hjælp til praktiske opgaver. De oplever nemlig, at behovet er der:

- Vi har folk i kirken, der har behov for hjælp. Det kan være en enlig kvinde, som har brug for hjælp til bilen eller en kræftramt, som har brug for hjælp til haven. Samtidig kommer der mange ind og ud her, som har lyst til at gøre noget for andre. Men det kan nogle gange være svært, for naboen kommer ikke altid af sig selv og spørger om hjælp. Vi vil gerne være det forum, hvor det kan lade sig gøre at bede om hjælp og få lov til at hjælpe, fortæller sognediakon Inge Skjølstrup.

Hvorfor lave praktisk arbejde?

Men hvorfor egentlig lave socialt arbejde ud fra kirken?

- Selvfølgelig håber vi, at nogen på sigt får lyst til også at komme i kirken, men det er ikke målet. Det er bare at hjælpe. Vores motivationen er at samarbejde om noget praktisk med dem, som har brug for det, fortæller Inge Skjølstrup. Og Peter Worm Madsen fra Christianskirken er enig.

- Man behøver ikke komme i kirken næste søndag for at betale arbejdet af, fortæller han med et smil og forklarer:

- Vi har bare fået nok af at studere næstekærlighed og vil gerne gå ud med kirkens budskab på en praktisk måde. Kirken har altid været kaldet til at være diakonal og hjælpe de svageste i samfundet. Jesus var der for de udsatte, og som kirke kan vi ikke negligere dette, men er nødt til at finde disse mennesker og være der for dem, siger han.

Af Louise Haunstrup