Fortsæt til hovedindholdet
6. oktober 2016

Færre afstemningsvalg til menighedsrådene

Tendensen med flere aftalevalg fortsætter. Kun 54 menighedsråd holder afstemningsvalg på valgdatoen den 8. november. 

Menighedsrådet i Ølgod Kirke nord for Varde hører til blandt det fåtal af menighedsråd, der afholder afstemningsvalg den 8. november. Foto: Tina Danielsen 

Dorthe Wolff

Når kalenderen viser den 8. november, er det ikke kun dagen for det amerikanske præsidentvalg, men også for årets menighedsrådsvalg. I modsætning til det amerikanske præsidentvalg er menighedsrådsvalget dog langt de fleste steder allerede afgjort nu. En foreløbig opgørelse fra Kirkeministeriet viser nemlig, at der kun vil blive afstemningsvalg til 54 menighedsråd.

LÆS OGSÅ 65.000 har overvejet at stille op til menighedsråd

Tendens fortsætter

Ved fristens udløb den 29. september havde 1.163 menighedsråd ud af i alt 1.699 indrapporteret antallet af lister og dermed afgørelsen om aftale- eller afstemningsvalg. Der kan derfor komme flere afstemningsvalg til, men alt tyder på, at årets menighedsrådsvalg fortsætter tendensen med flere aftalevalg. I 2012 var der afstemning til 85 af 1.781 menighedsråd, mens der i 2008 var tale om 149 afstemningsvalg i 1.935 menighedsråd. Aftalevalg sker, når der kun opstilles én liste, for da er kandidaterne valgt til at sidde i menighedsrådet eller til at blive stedfortrædere.

- Det er ikke overraskende, at der tilsyneladende er så få afstemningsvalg. Det er en tendens, vi selv har været med til at forstærke, fordi vi i højere grad har gjort det legitimt at afholde aftalevalg gennem bedre rammer for menighedsrådene, udtaler formand for Landsforeningen af Menighedsråd, Søren Abildgaard om udviklingen.

Han forklarer, at man har forbedret menighedsrådenes rammer ved at lave en vejledning til, hvordan man kan afholde orienterings- og opstillingsmøder, der sikrer gode demokratiske procedurer, og hvor der er mulighed for, at alle kan stille op. Reelt har man på den måde flyttet valget ind i opstillingsmødet, ligesom personvalg også er blevet realiteten i langt de fleste menighedsråd.

LÆS OGSÅ Menighedsrådsvalg: Du bestemmer, hvad din kirke kan

Kortere funktionsperiode

Menighedsråd sidder normalt i en periode på fire år. Der kan dog søges dispensation, så funktionsperioden kan ændre. Før dette års valg har 152 menighedsråd søgt og fået dispensation til at forkorte funktionsperioden til to år. Før seneste menighedsrådsvalg i 2012 havde 123 søgt om en tilsvarende dispensation. Ved valget i 2014 var tallet 121 menighedsråd. Søren Abildgaard er hellere ikke overrasket over denne udvikling:

- Det er et udtryk for det, som vi også vi kender fra generalforsamlinger i mange foreninger: mange steder er det nemmere at binde sig til engagement i to år end i fire år. Og det skal vi også have drøftet i forhold til ændring af valgformen. Vi skal kigge meget nøje på erfaringerne fra det her valg, hvordan er det gennemført, og er der nogle steder, hvor der har været problemer med at få kandidater nok til menighedsrådene, siger Søren Abildgaard.

Se opgørelsen fra Kirkeministeriet, der viser, hvor der bliver afholdt afstemningsvalg opgjort på stifts-og sogneplan