EKSEMPLER: Når kirke og kommune samarbejder
Vi ser mere samarbejde mellem kommunen og kirken end tidligere. Her er tre eksempler på kirken, der er til stede i det offentlige
Jens From Lyng
Samarbejde for de døende
Ingen skal dø alene uden selv at ville det. Det er mantraet for vågekonerne fra Aalborgprovstiers Menighedspleje. De har siden 2013 haft et officielt samarbejde med Aalborg Kommune om at være til stede og holde døende mennesker i hånden, hvis de skulle ønske det.
Aftalen kom i hus efter et møde med ældrechefen i Aalborg Kommune og Aalborgprovstiers Menighedspleje. Deriblandt Birgitte Viftrup Mortensen, som er koordinator for Vågetjenesten.
SE OGSÅ: Kirken og kommunen arbejder tættere end nogensinde
- Vi havde haft vågekoner i lang tid, men vi ville gerne have et mere formelt samarbejde med Aalborg Kommune, så vi kunne tilbyde vores hjælp til så mange som muligt, siger hun.
Og det har båret frugt. Birgitte Viftrup Mortensen anslår, at de, før aftalen, var med på 10 menneskers dødsleje hvert år. Siden aftalen med kommunen i 2013 har det været mellem 30 og 40 personer om året.
Flere borgere hører om tilbuddet, fordi plejehjemspersonale og hjemmesygeplejersker bliver opfordret til at henvise til Vågetjenesten. Og medarbejderne fra kommunen er mere trygge ved at henvise til en vågekone, når de ved, at kommunen står inde for det
SE OGSÅ: Kirker sætter fokus på socialt arbejde
- Samarbejdet med kommunen er mest af alt for at sprede budskabet om, det vi gør. Ellers arbejder vi helt på samme måde som før. Der er ingen krav om, at vi skal aflægge regnskab over vores arbejde over for kommunen, siger Birgitte Viftrup Mortensen
Samarbejde for de ældre
De sidste fire år har demente fra Ældrecentret Nygårds Plads i Brøndby Strand taget en bus til Nygårdskirken i Brøndbyøster en gang om måneden. Her synger de salmer, børnesange og revysange. Formålet er, at musikken skal sætte gang i erindringen.
Og det virker, siger en af kirkens sognepræster Lis Withøft Larsen. For fire år siden tog hun initiativ til arrangementet, der har fået navnet Ældresang og ifølge hende er en stor succes.
”Vi bor i et sogn, hvor der bliver flere og flere ældre og dermed også mange demente. Dem må vi som kirke påtage os at hjælpe,” siger hun.
SE OGSÅ: Kirker trækker i arbejdstøjet
Ældresang i Nygårdskirken er inspireret af babysalmesang. Der er mere fokus på det sanselige end det sproglige, som kan være svært at samle sig om for demente. Og de sanselige indtryk fra musik og bevægelse stimulerer de dementes erindring og livsmod, mener sognepræsten.
”Sangene vækker de ældre. De bliver nærværende og glade og husker pludselig oplevelser og indtryk fra deres lange liv. Vi har at gøre med en generation, der er vokset op med salmer i skolen og et tæt forhold til kirken,” siger hun.
For nylig er Nygårdskirken og Ældrecentret Nygårds Plads blevet enige om at lave Ældresang i kirken to gange om måneden. Arrangementet bliver afviklet med hjælp fra både lønnede og frivillige kræfter fra kirken og plejehjemmet.
Samarbejde for de unge
Benjamin König er ansat i tre forskellige stillinger. Han er sognepræst i Skt. Nikolaj Sogn, ungdomspræst i Kolding Provsti og en del af SSP-teamet i Kolding Kommune. SSP er samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politiet
Han blev ansat i 2012 i et samarbejde mellem Kolding Kommune og Kolding Provsti. Det betyder, at han ved siden af sit arbejde som sognepræst, har mange opgaver på skoler i kommunen.
- Mit arbejde for kommunen består for det meste af samtaler med børn og unge, der har det svært. Som præst er det ofte nogle andre ting, jeg kan tale med dem om end psykologen og sagsbehandleren, siger Benjamin König.
SE OGSÅ: Sådan arbejder ungdomspræster
Han blev ansat i stillingen i 2012. Kolding Kommune var interesseret i at få en præst tilknyttet SSP-arbejdet, og kirken havde ikke penge til at betale for en fuldtidsstilling. Derfor lavede den et samarbejde, der kører som et forsøg indtil 2016.
Benjamin König skal ikke indberette noget til kommunen om, hvad en samtale har handlet om. Det skal en almindelig sagsbehandler. Men det er han ikke, og derfor præsenterer han sig altid som præst, selvom han også arbejder for SSP.
- En samtale med mig vil for det meste handle om mere eksistentielle problemer. Det er meget sjældent, at jeg hiver bibelen frem og læser højt til en samtale. Jeg vil meget hellere tage udgangspunkt i det menneskes liv og måske fortælle, hvad kristendommen siger om den specifikke situation, siger han.