Allehelgen er en genopdaget højtid
Allehelgen er en højtid, hvor vi er sammen om at mindes de døde. Nye tal viser, at den bliver mere og mere brugt af danskerne
Da Trine Bach Skovsen mistede sin halvandet år gamle søn Magnus, fandt hun hjælp i Allehelgensgudstjenesten. Hør hendes historie her.
Når kirkerne på Fyen holder Allehelgensgudstjeneste på søndag, vil det sikkert være i fyldte kirkerum. Nye tal fra stiftet viser nemlig, at Allehelgensdag er blevet lige så "stor" som påske, når det drejer sig om antallet af kirkegængere. I 2013 var der flere end 7000 mennesker til Allehelgensgudstjeneste på Fyn. Det svarer til antallet af kirkegængere påskedag, og er 2000 flere end pinsedag.
Halloween blander sig
Det er ikke kun på Fyn, at Allehelgen er populær. Højtiden har fået en bredere appel, og det skyldes til dels den amerikanske højtid Halloween, mener Kirstine Helboe Johansen, adjunkt ved Afdeling for Kirkehistorie og Praktisk Teologi på Aarhus Universitet:
- Mange forveksler Allehelgen med Halloween, selvom de er to forskellige højtider. Sammenblandingen har givet Allehelgen et anker i en mere folkelig kultur. Halloween er jo børnenes fest og fylder i populærkulturen.
Men Allehelgensdag står stadig som en højtid i sin egen ret, forklarer Kirstine Helboe Johansen. Den har fra gammel tid været en dag, hvor man mindes de døde. Vi er nu ved at genfinde højtiden som en dag, hvor vi erindrer i fællesskab; erindringen foregår ikke kun på landsbyplan som tidligere, hvor man kendte navnene på alle døde i sognet.
Højtiden bliver personlig
Mange sogne sender invitationer ud til pårørende, der har mistet i løbet af året, og navnene på de afdøde bliver som regel læst højt. Mindehøjtideligheden er på den måde mere personlig, og kirken udfylder samtidigt en vigtig rolle, forklarer Kirstine Johansen:
- Kirken siger: "vi ser dig og vi mindes sammen med dig".
Men Allehelgen er ikke kun til minde om afdøde indenfor det seneste år. Den er til minde om alle, selv en tip-tip oldefar, der døde for mange år siden. Sognepræst i Paarup kirke Anja Damkjær fortæller:
- Ved denne gudstjeneste understreges samhørigheden mellem de levende og døde, og vi kan hver især tænke på dem, vi har mistet. Opstandelsesberetningen bliver læst op, og den giver de efterladte håb. Samspillet mellem fællessang, musik og korsang sætter en højtidelig men også en eftertænksom stemning.
Af Sara Lyng From