65.000 har overvejet at stille op til menighedsråd
To procent af folkekirkemedlemmerne har overvejet at stille op til menighedsrådsvalget, der skydes i gang 13. september. Seks procent vil overveje det, hvis de opfordres til at stille op. ”Vi skal se på, hvordan man skubber folk ud over rampen,” siger formand for Landsforeningen af Menighedsråd.
Generalforsamling i Aabyhøj i forbindelse med sidste menighedsrådsvalg i 2012. Dengang eksperimenterede man med valgformerne, men i år har man forsøgt at ensrette valget ved at anbefale den fælles opstillingsdato 13. september. Foto: Claus Haagensen.
Dorthe Wolff
En endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter viser, at to procent af folkekirkemedlemmerne over 18 år har overvejet at stille op til menighedsrådsvalget.
- Det svarer faktisk til cirka 65.000 folkekirkemedlemmer, der allerede har overvejet at stille sig op. Vi skal have gjort overvejelsen til konkret handling. Især når undersøgelsen fra FUV også viser, at yderligere 6 procent kunne overveje det, hvis de blev opfordret til det, siger Søren Abildgaard, der er formand for Landsforeningen af Menighedråd.
LÆS OGSÅ: Menighedsrådsvalg: Du bestemmer, hvad din kirke kan
Mindre bureaukrati
At det kan være svært at engagere folk i frivilligt arbejde er ikke enestående for folkekirken.
- Det hører vi generelt fra alle former for frivilligt arbejdet. Og derudover ser vi, at der sker en ændring i engagementet i frivilligt arbejde. I dag vil folk hellere engagere sig i frivilligt arbejde af tidsbegrænset karakter og derfor kan fireårigt menighedsrådsarbejde virke utiltrækkende på nogle, fortæller Søren Abildgaard.
Formanden peger på, at en af forklaringerne skal findes i papirnusseri og besværlige arbejdsgange. Han mener derfor, at der fortsat skal arbejdes på at mindske bureaukratiet i kirken.
- Jeg tror, at det er vigtigt at fokusere på at forenkle det at sidde i et menighedsråd, fordi bureaukratiet for nogle opleves som en reel barriere. Det kan være en overraskelse for mange, der kommer ind i menighedsrådsarbejde, hvor stort et arbejde der ligger i det, men det er jo også en naturlig konsekvens af det store ansvar og den indflydelse, man får. Derfor vil vi gerne sammen med Kirkeministeriet og andre kræfter gøre det lettere. Det vigtige er jo her, at når man går ind i menighedsrådsarbejde, er det fordi, at man er motiveret for at gøre noget for det lokale kirkeliv og det skal vi bakke op om, understreger Søren Abildgaard.
LÆS MERE om menighedsrådsvalget
60 procent ønsker genopstilling
Erfaringer fra tidligere menighedsrådsvalg viser, at det typisk er 40 procent af menighedsrådsmedlemmerne, der ønsker at stoppe arbejdet. Alligevel ser Søren Abildgaard lyst på tallene.
- Det er rigtigt, at der er medlemmer som ikke ønsker at genopstille, og at man begrunder det med bureaukrati. Men der er jo mange steder, hvor arbejdet har været godt og vellykket, når 60 procent gerne vil genopstille. Det viser, at der er mange, der har et vedvarende engagement. Og den udskiftning på 40 procent, der så er, giver jo mulighed for fornyelse.