Påskemåltidet kan styrke familiefællesskabet

I påsken samles danskere i det ganske land om den store påskefrokost. Små kyllinger og farvestrålende æg pynter måske som en del af opdækningen, og klassikere som påskesild, hjemmelavet leverpostej og skidne æg pryder bordet i skøn forening. Og står det til psykolog og professor Per Schultz Jørgensen, der er en af landets mest erfarne forskere inden for familieliv og børnepsykologi, sidder hele familien bænket.

Forinden har børnene hjulpet til med madlavning og borddækning, og i løbet af måltidet får familien talt sammen om stort og småt. Ifølge Per Schultz Jørgensen er måltidsfællesskabet nemlig et af de centrale omdrejningspunkter for såvel en god børneopdragelse som et vellykket familieliv. Det er et af budskaberne i hans nye bog ”Robuste børn – Giv dit barn ansvar, livsmod og tiltro til sig selv”.

- At være en del af et fællesskab, der rummer normer og traditioner, er med til at skabe en ydre struktur for børnene, så det hele ikke bliver en laissez faire-opdragelse. Og får man en oplevelse af en ydre struktur, giver det også en indre struktur, siger professoren, der siden 1960erne har hjulpet forældre, pædagoger og politikere til en bedre forståelse af børns trivsel og vilkår.

- Hvis ens børn skal blive robuste mennesker kræver det, at de oplever, at der nogle værdier uden for dem selv, som de skal overtage – nogle værdier, som blandt andet handler om at bidrage til fællesskabet. Det kan de for eksempel gøre ved at have pligter såsom at hjælpe til med maden og at dække bord.

Per Schultz Jørgensen understreger, at han ikke har noget ønske om en autoritær opdragelse, hvor børnene uden videre tvinges til at udføre de sure pligter. Udfordringen ligger i at finde en gylden middelvej, hvor man ikke slipper alle tøjler.

Vi kan også bruge nadverfortællingen i dag

Når måltidet er en god måde at holde familiefællesskabet ved lige på, skyldes det dels, at det er en anledning til at bidrage til fællesskabet i form af pligter, og dels, at det ofte er her, en børnefamilie har mulighed for at få talt sammen i en travl hverdag, mener Per Schultz Jørgensen. Og han tilføjer, at måltidet er en unik situation, hvor vi giver og modtager, ligesom Jesus delte brødet med sine disciple. 

- Nadverfortællingen er en grundfortælling om en dyb menneskelig solidaritet og om, at et fællesskab forpligter, også når det kniber. De værdier kan vi udmærket trække med op til nutidens børneopdragelse, siger han.

Sæt ord på den livsbekræftende fortælling

For Per Schultz Jørgensen er det også vigtigt at holde fast i traditioner, heriblandt påskens.

- Vores verden er meget individualiseret, og vi har ufatteligt travlt, men det religiøse budskab rummer også budskabet om et religiøst fællesskab, og det er nadveren netop en klar melding om. Selve begrebet tradition, som betyder gentagelse – altså noget, der står rimelig fast i vores liv, når verden forandrer sig, og alt er i opbrud – skaber fortællinger, der går igen fra generation til generation, siger han og peger på, at det for eksempel kunne være historier om, hvordan man holdt traditionerne i hævd i de ældre generationers barndom.

Når samtalen går på tværs af bordet under påskefrokosten er det en god anledning til at fortælle sine børn om, hvad påsken egentlig er for en størrelse, mener Per Schultz Jørgensen.

- Højtider er ganske særlige, og der er mange måder at gøre påsken sjov på med påskelam, kyllinger og æg, der skal findes. Samtidig kan man prøve at sætte lidt ord på den livsbekræftende fortælling om fællesskab, som påsken indeholder.