Fortsæt til hovedindholdet

Kirkeskat

Hvornår betaler du kirkeskat?

Kirkeskat er et medlemsbidrag, du betaler, når du er medlem af folkekirken. Du betaler dog kun skatten, hvis du samtidig er skattepligtig i Danmark.

Hvad betaler du i kirkeskat?

I 2018 betalte folkekirkens medlemmer:

  • 5,8 mia. kr. til de lokale kasser (lokal kirkeskat)
  • 1,2 mia. kr. til fællesfonden (landskirkeskatten)

Sammenlangt betalte folkekirkens medlemmer i 2018 7 mia. kr. i kirkeskat.

I gennemsnit betaler medlemmerne 0,87 % af deres skattepligtige indkomst i kirkeskat. Beløbet bliver opkrævet via skatten, og fremgår af din selvangivelse. Børn og unge, som ikke betaler skat, betaler ikke for medlemskabet. 

Medlemsbidraget er ligesom almindelig skat beregnet ud fra din samlede indtægt. Se mere på kirkeministeriets hjemmeside.

Hvad går din kirkeskat til?

Kirkeskatten sikrer, at der hver søndag bliver afholdt gudstjeneste i lokale kirker over hele landet. Kirken har desuden en række andre kerneydelser som tilbud om dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.

Er du medlem af folkekirken, kan du gratis kan fejre bryllup og blive begravet eller bisat fra kirken. 

Da folkekirken er demokratisk styret, har du som medlem stemmeret og kan stille op til menighedsrådet. Hvis du sidder i menighedsrådet, kan du få indflydelse på lokale aktiviteter og du er med til at vælge sognets præst og stiftets biskop. 

Derudover er der en række andre ting, som medlemmer af folkekirken understøtter via kirkeskatten: 
 

  • Via kirkeskatten bidrager du til, at folkekirken kan udføre socialt arbejde. 
    De fleste kirker driver omsorgsarbejde i sognet. Det kan fx være uddeling af julehjælp, sorggrupper eller besøgstjenester med besøg hos ældre og ensomme. 

     
  • Via kirkeskatten bidrager du til et levende kirke- og kulturliv i hele landet.
    Kirkerne lægger over hele landet hus til mange kulturelle og sociale arrangementer som fx koncerter, foredrag, kor, studiekredse, babysalmesang mm. 

    Dermed understøtter kirkerne den folkelige debat, det klassiske musikliv og bidrager til et aktivt lokalsamfund. Det gælder særligt i de mindre lokalsamfund, hvor der måske ikke er andre samlingssteder end den lokale kirke.

     
  • Via kirkeskatten bidrager du til vedligeholdelse af kirker og kirkegårde.
    Danmark har ca. 2.400 kirker og omkring 2.000 kirkegårde i hele landet.

    Bidraget sikrer, at de danske kirkebygninger bliver vedligeholdt. Bygningerne repræsenterer tusind års danmarkshistorie og gemmer på unikke kunst- og kulturskatte.

    Indkøb af kunst til kirkerne spiller også en vigtig rolle for 'det generelle kunstmarked'.

    Desuden har Danmark en særlig tradition for velplejede og smukke kirkegårde. Via kirkeskatten sikrer du, at lokale kirkegårde bliver bevaret, og at der altid er nogen til at vedligeholde gravstederne.

     
  • Via kirkeskatten bidrager du til, at børn og unge bliver undervist i den kristne tro og kulturarv
    Præsterne og folkekirken sørger for, at børn i hele landet kan gå til dåbsoplæring og konfirmationsforberedelse i deres lokalområde. 

    Dermed bliver det sikret, at den kristne kulturarv bliver ført videre til de næste generationer.

     
  • Via kirkeskatten bidrager du til præsternes løn.
    Folkekirken har knap 2.100 præster (årsværk), fordelt over hele landet. Desuden er der præster på særlige områder som sygehuse, hospice, fængsler, forsvaret og uddannelsesinstitutioner. Præsterne afholder gudstjenester og har personlige samtaler med folk. 

    Det betyder, at alle danskere har mulighed for at komme i kontakt med en præst. Mange bruger præsten til samtaler om personlige spørgsmål og problemer, da præsten som den eneste embedsperson har fuld tavshedspligt.

     
  • Under ophold i udlandet bibeholder man sit medlemskab.
    Kirkeskatten kan overføres til en dansk sømands- og udlandskirke.
    Læs mere hos Danske Sømands- og Udlandskirker
    Du kan læse mere om folkekirkens arbejde her
     
  • Via kirkeskatten bidrager du til personregistrering
    Personregistrering er en opgave, folkekirken løser for staten. Det betyder, at alle oplysninger fødsler, navne, faderskab, dødsfald og ægteskab indgået i folkekirken registreres i sognene. Personregistreringen er en forvaltningsopgave uden religiøst indhold.