Fortsæt til hovedindholdet

Katastrofeberedskab

Katastrofeberedskabets 45 præster står klar til at rykke ud med akut hjælp til sårede og pårørende, når større ulykker og katastrofer sker.

Beredskabspræsterne er fordelt over hele landet, og de er også parat til at rejse til udlandet, hvis danskere er berørt af en katastrofe langt hjemmefra. 

Tsunami og terror 

Folkekirkens katastrofeberedskab blev etableret efter færgen Scandinavian Stars brand i 1990.

Siden oprettelsen har katastrofeberedskabets præster været tilstede ved mange ulykker og katastrofer. De har blandt andet været i Thailand i forbindelse med tsunamien, der kostede en kvart million mennesker livet i 2004.

Beredskabspræsterne var også aktive, da den egyptiske ferieby Sharm El Sheikh blev udsat for en terrorangeb i 2005, og da 2 efterskolelærere og 13 elever kæntrede i en dragebåd på Præstø Fjord i 2011.

Beredskabspræsterne rykkede også ud, da en togulykke på Storebæltsbroen kostede otte mennesker livet i januar 2019, og da en psykisk syg mand skød og dræbte flere i shoppingcentret Fields på Amager i 2022.

Se video om katastrofeberedskabet:

Hvorfor en præst?

Præster har stor erfaring med at tale med mennesker i sorg og krise. Derfor er de en del af regionernes psykosociale beredskab, der sammen med politi, sygeplejersker, falckreddere og psykologer træder til med akut hjælp ved større ulykker og katastofer.

Beredskabspræsten:

- tilbyder sjælesorg og samtale til tilskadekomne og pårørende samt politi,          beredskab og andre, der måtte være berørt af en voldsom hændelse.

- formidler kontakt til psykologer, psykiatere og læger

- samarbejder med de berørtes sognepræst eller ledere i andre trossamfund

- kan åbne kirker og sognegårde og skabe samling for mennesker, som er      berørt af ulykker og kriser.

- kan træde til, hvis politiet ønsker, at en præst er tilstede, når efterladte skal      have beskeden om, at de har mistet et menneske, der står dem nær. Se en      video om at være dødsbud her.

- hjælper med ritualer og mindegudstjenester 

Sådan tilkaldes katastrofeberedskabet

Både sundhedsvæsen, politi, virksomhedsledelser og lignende kan alarmere Folkekirkens Katastrofeberedskab. 

Alarmering skal ske til beredskabsteamet i den region, hvor hændelsen er sket, eller på det landsdækkende alarmeringsnummer:

Telefon: 40 20 21 01

Kurser og uddannelse

Beredskabspræsterne skal hvert år deltage i kurser og øvelser for at få den fornødne efteruddannelse, så de kan indgå i et godt samarbejde med politi, redningsvæsen, psykologer og andre relevante fagpersoner.

Håndbog for præster

De danske beredskabspræster har udarbejdet en håndbog til præster, der tilkaldes i forbindelse med en katastrofe eller større ulykke.

Den er samtidig en nærmere beskrivelse af folkekirkens katastrofeberedskab.

Du kan se den her.